Anmeldelse af

Meelis Friedensthal: ”Pilekongen”. Oversat fra estisk af Birgita Bonde Hansen.
Jensen & Dalgaard. 234 sider. 279 kr.

Den estiske forfatter, Meelis Friedenthal (MF), har skrevet denne roman om den studerende Laurentius Hylas, som i det 17. århundrede rejser fra Leiden i Holland til det estiske universitet i Dorpat, nu Tartu, hvor han skal fortsætte sit medicinstudium på et stipendium. Det regner, han har feber og folk sulter.

I dag ved vi, at en række vulkanudbrud rundt om på kloden omkr. 1600 har udløst en klimakatastrofe i Nordeuropa. Misvækst, hungersnød, pest og kolera fik overtroen på trolddom og hekseri til at stige, med hekseafbrændinger til følge. Laurentius kan helbrede sig selv med en hjemmelavet ekstrakt af birkeafkog. Guldkure er for de rige. Alkymismen dyrkes ivrigt, også af progressive videnskabsmænd, som Newton. Midt i alle ulykkerne ankommer Laurentius til Tartu, hvor han trods sin melankoli finder sig til rette.

Romanen giver et interessant indblik i det tresprogede universitetssamfund. MF, der er Dr.theol. fra Universitetet i Tartu, giver i sit efterord indblik i melankoliens historie og i middelalderfilosofien.
Birgita Bonde Hansen har oversat denne usædvanlige roman med stor indlevelse i miljø, handling og ordskifte fra det ironiske til det faretruende.

Bente Kliem