Anmeldelse af

Ilmar Taska: ”Pobeda 1*9*4*6”.
Oversat af Birgita Bonde Hansen. Forlaget Jensen & Dalgaard. 2018. 308 sider. Pris 300 kr.

”Pobeda 1946” er den estiske forfatter Ilmar Taskas (IT) første roman. Den foregår umiddelbart efter den sovjetiske okkupation af Estland. Man håbede stadig på, at englænderne kom til hjælp, men måtte affinde sig med det sovjetiske styre, immigration af russere og andre folk, manglende kontakt til omverdenen og mange andre nye skræmmende forhold. IT fører os direkte ind i handlingen, en mand tænder en russisk cigaret med papmundstykke og læser et brev, oversat fra engelsk, fra en estisk operasangerinde til en ”Alan”. I det samme kommer hans sekretær med nøglerne til en funklende ny Pobeda. Han får lejlighed til at hverve en bilglad dreng, der leger buschauffør neden for familiens lejlighed, hvor hans mor holder hans far fra skovbrødrene skjult. Pobedamanden er KGB-agent, han forsøger forgæves at hverve drengens mor til at røbe sin søster, operasangerinden Johannas brevven, Alan. De elsker hinanden og det lykkes dem at blive gift og til slut at få udrejsetilladelse til Johanna. Alans arbejde som speaker for BBC har hjulpet dem.
Det er en lang og risikabel vej gennem det lukkede sovjetsystem, som IT beskriver, ”En elegant og tragisk roman”, som Sofi Oksanen citeres for. IT er selv født i Sibirien, hvortil hans familie var deporteret. IT har en filmuddannelse fra Moskva, er svensk gift, har arbejdet i Hollywood, hvad læseren oplever i den filmiske prosastil. Det er en god og fængslende roman fra en fortid, der ikke må glemmes i dag med nye politiske og folkelige spændinger. Bogen er oversat af Birgita Bonde Nielsen, der fint følger de korte filmscener i sin nuancerede oversættelse.

Bente Kliem

 Pobeda 1946

Billede af David Mark fra Pixabay