Anmeldelse af

Sergej Lebedev: ”Ved glemslens Rand”.
Oversat af Lotte Jansen. Forlaget Palomar. 2018. 320 sider. Pris 300 kr.

Den russiske forfatter, Sergej Lebedev (SL), har med romanen ”Ved glemslens rand” skabt et gevaldigt tilbageblik på Stalins undertrykkelse i de sibiriske arbejdslejre. Romanen begynder så smukt med en lille dreng og naboen, en ældre, blind mand, der får status af Bedstefar To. Han lærer ham bl.a. at pode æbletræer, han har nogle små legetøjsfigurer at lege med og han ender med at give blod for at redde drengens liv, hvorved han selv dør. Men indtil da har drengen fornemmet noget uforklarligt hårdt og strengt i hans væsen. Senere da hovedpersonen som geolog rejser rundt i de sibiriske egne, hvor der stadig anes lejrbarakker, veje og miner, kommer han efterhånden på sporet af fortiden, dels ved mindet om en af Bedstefar Tos tidligere kollegaer, dels ved at finde frem til personer, han kan spørge. Det viser sig, at Bedstefar To har været lejrkommandant og hans kollega bøddel. SL fører os dybt ind i den umenneskelige lejrverden, som blev skabt af Stalins forcerede industrielle udvikling, bl.a. udvinding af uran. SL afdækker lag på lag af historiens gang, f.eks. gennem de mindste detaljer i bedstefaderens overfyldte lejlighed, som hovedpersonen arver, i hans iagttagelse af et forkrøblet, udgået podet æbletræ ved huset hos tre gamle blinde brødre, der viser sig at have arbejdet i Bedstefar Tos kunstigt skabte botaniske have, foruden mange andre anderledes dystre forhold. Forfatteren Svetlana Aleksejevitj hilser Sls roman velkommen som en ny hjælp til efterkommerne af Stalins generation, ”Vi var så romantiske i 1990`erne, ...tog friheden for givet”, måske underforstået også friheden for bevægelsen ”Memorial” til at dokumentere lejre og gravpladser, hvis virke i dag er vanskeliggjort, den sidste lejr, der skulle stå som museum, er nu nedlagt.”Det gælder at undgå en uendelig og ulykkelig gentagelse”, fortsætter Aleksejevitj. Hvor er det godt, at forlaget Palomar har udgivet SL`s roman. Lotte Jansen har fundet den rigtige fortællende tone, der indfanger den langsomme dystre strøm af fortællinger.

Bente Kliem